Fondsansøgninger og projektudvikling

Hos Mapia har vi mange års erfaring med at finde relevante fonde og udarbejde stærke fondsansøgninger – både til små og store projekter inden for demens- og ældreområdet.

Vi har haft stor succes med at opnå bevillinger til en bred vifte af spændende, praksisnære og meningsfulde projekter, der skaber reel værdi i hverdagen for de mennesker, der berøres heraf. 

Vi brænder for udvikling i sundhedsområdet og arbejder løbende med nye idéer og projekter, der kan gøre en forskel i praksis. Ligeledes holder vi os altid opdateret på den nyeste viden på området.

Har du en god idé til et projekt, du gerne vil føre ud i livet?
Så hjælper vi dig hele vejen – fra idéudvikling til færdig ansøgning.

Har du ikke en konkret idé, men et ønske om at arbejde mere strategisk med udvikling på din arbejdsplads?
Så bidrager vi gerne med inspiration, sparring og konkrete forslag til, hvordan I kan komme videre.

Vi tilbyder:
  • Udvikling og kvalificering af projektidéer

  • Sparring på eksisterende projekter

  • Udarbejdelse af fondsansøgninger

  • Gennemgang og styrkelse af jeres egne ansøgninger

Vi går også gerne konkret ind i projekter og bidrager med både projektledelse og fagligt indhold. Derudover trækker vi på et stærkt og tværfagligt netværk af kompetente samarbejdspartnere, som kan understøtte projekterne med specialiseret viden og erfaring, såfremt dette er relevant. 

På vores hjemmeside under “Projekter” kan du læse mere om et udsnit af nogle tidligere og aktuelle projekter, som vi er en del af. 

Uanset hvor I er i processen, tilpasser vi vores rådgivning til jeres behov.

Ræk ud – så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder.

+45 26 27 39 95
kontakt@mapia.dk